Du kan ikke få din hest igennem på viljen

Det er min erfaring, at heste sjældent har modstand på at arbejde, hvis det bliver leget ind med en god og let energi, samtidig med et lederskab og en stor portion kærlighed.
Det er også de parametre som gør ridning til den mest svære disciplin af alle indenfor sportens verden. For hvordan får man 2 sjæle, som er dig og din hest – til at flyde sammen og blive til ét uanset disciplin. Det kan være dressur, military, spring, jagt, travsporten, western, galopbanen, polo og meget mere.

Det jeg beskæftiger mig mest med er ADFÆRDSPROBLEMER med en hest.
Det der er lidt morsomt er, at det er sjældent hesten, som egentlig har et adfærdsproblem.
Den gør hvad der er dens natur, hvis den er usikker.
Den kan flygte, fryse eller gå i kamp med dig.
I disse tilfælde hører jeg tit udsagn som:
– Min hest er fræk
– Min hest refuserer springet
– Min hest konfliktrider med mig

Din hest kan være usikker på sig selv, på banen, på øvelsen og også på sig selv både mentalt og fysisk. Det kan der være forskellige årsager til, afhængig af dens fortid og også dens nutid sammen med dig. Derfor tror jeg ikke på, at det kan lade sig gøre at få en hest igennem en disciplin udelukkende baseret på viljen. Jo måske første og anden gang. Men når først din hest begynder at udvise tegn på, at der er noget den ikke vil, så skal den nok komme igennem med dens budskab på den ene eller den anden måde. I de fleste tilfælde oplever jeg at mange heste opgives og kan blive solgt til anden side, fordi “de skuffer, de er irriterende, de er frække” og meget mere.

Jeg ønsker så meget for alle, at i vil forstå hvad der er hestens natur og hvordan dens tankemønstre er. Det er min erfaring, at heste altid vil samarbejde, når først de er blevet socialiseret. Der er intet ondt i dem. Det kan virke ondt på dig, hvis du vælger at tage det personligt. Jeg håber, at du vil forstå din hest i stedet for, hvis du er én af dem, som bakser med et adfærdsproblem og du skal vide, at der er altid en løsning. En løsning baseret på en fælles forståelse for hinanden.

I min bog FORSTÅ DIN HEST kan du læse mere om de hyppigste adfærdsproblemer, som jeg arbejder med og hvad der er forklaringen på disse. Den kan købes her:
https://muusmann-forlag.dk/produkt/forstaa-din-hest/

I kærlighed

Ditte Young