Kommunikation med delfiner

af Ditte Young · 16. februar 2014

Jeg har været på ferie på Maldiverne i Februar måned 2014, hvor jeg har kommunikeret telepatisk med fisk, firben og fugle.

Og den mest fantastiske oplevelse, som jeg har DRØMT om at få lov til at prøve var, at jeg sejlede ud på havet og kommunikerede med delfiner i det fri.

Jeg har aldrig oplevet et dyr været så åndeligt begavet, forstået på den måde, at jeg oplevede, at de ser os som ét.

En fælles forståelse, en del af naturen, en del af et fællesskab.
Og det er én af de ting, som gør, at jeg er overbevist om, at de er noget af de mest intelligente dyr, der findes på jorden.

Og det jeg mener med det er, at de fleste dyr jeg kommunikerer med kigger først og fremmest på at få dækket deres eget behov og derefter er de opmærksomme på de andre dyr i deres flok, eller deres mennesker de bor hos. Det oplevede jeg ikke med delfinerne.

Jeg oplevede en kærlighed og en renhed, og et ikke-ego, som jeg aldrig nogensinde har mærket før hos et dyr.

Før du læser kommunikationen skal du vide, at alt det, som de kommunikerede blev sagt med en enorm ro og kærlighed.

Alt hvad de kommunikerede til mig, kom ind som en form for sang i mit øre.

Denne kommunikation rørte mig dybt til tårer.

Jeg kunne ikke få fat på én af dem enkeltvis, men det var ikke nødvendigt, da de kommunikerede i fællesskab til mig:
Jeg spurgte dem, om delfinerne er bange for os mennesker?
De svarede: “Det er vi ikke”.
Jeg spurgte dem, om vi forstyrrer dem i deres hav?
De svarede: “Vi ejer ikke havet. Vi ER havet”.
Jeg spurgte dem, hvor gamle de blev i snit?
De svarede: “Vi bliver 14 år i snit”.
Jeg mærker, at der er en fælles forståelse i deres svar.
Jeg spørger dem, om de forstår jokes og ironi?
Og det gør de ikke.

Jeg spørger dem, om de synes, at vi forurener meget?
De svarede: “Vi kigger ikke på det, som om, at I forurener meget. Vi kigger på, hvad der stopper strømmene.
Så vi undgår at svømme et sted hen, hvor strømmen stoppes og ikke flyder.
Så på den måde undgår vi at komme i nærheden af meget forurenede områder”.

Jeg spørger dem om, hvorfor de er interesseret i lyd og musik?
De svarede: “Vi ser det ikke som musik, vi hører det som lydbølger og vi bliver nysgerrige på hvad lydbølgerne er, så derfor søger vi derhen, hvor det kommer fra.

Jeg spørger, om de kommer for at redde nogen, eller vil lege?
De svarer: “Det har vi ikke tænkt over. Det er ikke det det handler om. Det handler om vores naturlige nysgerrighed”.

Jeg spørger dem, om de ved, at vi er mennesker?
De svarede: “Vi kigger ikke på det, som om, at vi er opdelt i racer. Vi kigger på det, som om vi er væsener allesammen”.

Jeg spørger dem, om der er noget de vil fortælle os?
De svarede: “I skal passe på os allesammen” (og dermed naturen)
Jeg spørger dem, om de kender til fangeskab?
De svarede: “Vores liv handler om frihed og ja det gør vi. Nogle af vores medvæsener og medsøskende, bliver da taget. Vi ser det ikke som ondskab. De bliver hevet ind i net, nogle er blå og sorte med små huller. Det må være nylon, som vi skal passe på.
Vi er ikke bange for at blive spist eller dø. Vi er bange for at blive frihedsberøvet”.

Er der nogen der skyder efter jer?

De svarede: ” Ja nogen af vores medsøstre er blevet skudt efter med noget der ligner spyd. Men vi gentager, at vi er ikke bange for at dø. Vi er bange for at miste vores frihed”.

Det er som at kommunikere med moder natur. Det lyder som om jeg har et ekko lod inde i hovedet, med een tone, som kører inde i mit hovede, når jeg hører hvad de vil kommunikere.

Jeg spørger dem, om de har noget de vil sige til mig personligt?

De svarede: “Søg havet, vend tilbage, vend tilbage”.

© Alle rettigheder forbeholdt Ditte Young | Webdesign 

Lær at forstå dit dyr

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag gratis adgang til minikurset “Dyrs personlighedsprofiler og adfærdsproblemer”