MSP_2718

Når man går frem, så får man tæsk – et opråb til dyrlægerne

af Ditte Young · 21. oktober 2019

Jeg har en livsmission, jeg har en passion og jeg har kærlighed for alle dyr og mennesker. Jeg havde aldrig selv troet, at jeg ville leve af at hjælpe dyr og mennesker både via telepati, clairvoyance og terapi, men sådan artede mit liv sig åbenbart.

Da det gik op for mig hvordan det var for dyrene at være dyr, ligeså vel som det også gik op for mig hvordan menneskers psyke hænger sammen ifht. forsvarsmekanismer og adfærd, følte jeg for at videregive de informationer jeg har i mig og som jeg stadig får på daglig basis.
Det kan jeg gøre både via foredrag, clinics og i særdeleshed ved at skrive bøger.
Jo mere indgående kendskab jeg får til de forskellige dele i mit virke, desto mere ser jeg et stort behov for at bygge en bro imellem faggrupperne, såsom tandlæger, læger, akupunktører, massører, kranio sakral terapeuter, psykologer, osteopater, dyrlæger og mange flere.

I år gik jeg efter at bygge flere broer imellem dyrlægerne og den holistiske behandlingsverden.

I et fælles samarbejde med fokus på at hjælpe dyr og ejere hurtigere, rundt om hele dyret så vi kunne dække og favne alt fra helbredsproblemer, adfærdsproblemer, relationsmæssige problemer og meget mere. Et samarbejde, hvor alle der kender mig ved, at jeg gang på gang informerer mine kunder om, at jeg selvfølgelig IKKE er dyrlægen og IKKE stiller nogle diagnoser. Denne udtalelse så i også, til dem af jer der så mig udtale mig på TV2Nyhederne og TV2 News i sidste måned. Mit job handler om personlighedsprofiler, sammenhængen med en given adfærd OG de relationelle problematikker. Når der viser sig et helbredsmæssigt problem hidkalder jeg netop en dyrlæge. Deraf skulle brobygningsarbejdet jo meget gerne give mening!

Det samarbejde og brobygningsarbejde er jeg lykkes med. Jeg har et fantastisk samarbejde med utrolig mange hestedyrlæger og nu også faste opsamlingsdage på nogle af Danmarks større dyrlæge klinikker rundt omkring i landet.

MEN – jeg ved også, at jeg er en af de mest omdiskuterede og muligvis forhadte mennesker på Landbohøjskolen. Jeg ved også, at jeg lige har været oppe at vende igen i en dyrlæge gruppe, hvor nogle dyrlæger vil melde nogle af de dyrlæger jeg samarbejder med til Den Danske Dyrlæge Forening for at få dem frataget deres bestallinger, fordi at de samarbejder med mig. De bliver chikaneret, truet og meget mere af andre kollegaer, fordi at de samarbejder med mig. Det er åbenlyst kun dyrlæger, som skal forblive dem, som hjælper dyrene. Jeg tænker, at det kan gå hen og blive en udfordring, når hundeejerne også benytter sig af hundeklippere, fysioterapeuter, kranio sakral terapeuter, adfærdsterapeuter og meget mere. Der er stadig plads og rum til at forstå, hvad er det så egentlig lige dyretelepatørene gør.
Jeg håber, at alle som bliver bange nu, mens denne storm af angst fra dyrlægerne står på, vil kontakte deres Forening selv og spørge, om det er muligt at miste en bestalling, fordi at der står en terapeut og dyretelepatør i et lukket rum ved siden af og som altid vil spørge dyrlægerne om hjælp, når det handler om helbredsproblemerne.
Jeg har modtaget et langt brev fra Den Danske Dyrlægeforening og kan hermed bekræfte fra dem med deres mundtlige tilladelse over telefonen at: “Det er ene og alene Fødevarestyrelsen, der kan modtage og behandle klager over dyrlæger. For at en dyrlæge kan få frataget sin autorisation kræves det, at dyrlægen på grund af en legemlige eller sjælelige mangler, eller hvis dyrlægen har udvist grov uduelighed, ikke vil kunne udøve virksomhed på forsvarlig måde”.
Man kan dermed IKKE få frataget sin bestalling, fordi at man samarbejder med en som mig.

Så meget angst kan det åbenbart skabe. Så meget røre kan det skabe hos en faggruppe, som ikke aner hvad jeg (eller andre alternative behandlere) laver og som åbenlyst ikke har et ønske om at vide det. Hvis i har, så ser jeg frem til at informere jer på Landbohøjskolen en dag.

Igennem de 18 år jeg har banet vejen frem i min passion, har det krævet, at jeg er blevet ved med at gøre et godt stykke arbejde, hvor der ikke er plads til at sige noget som helst der er i nærheden af forkert.
Et arbejde, hvor det har krævet evidens så vidt muligt og at bevise hele tiden. Et arbejde, hvor jeg rent politisk ikke har en holdning til sporten og discipliner på den måde, men at kunne navigere indenfor alle discipliner (dressur, spring, military, paradressur, western, trav, galop, mounted games, pony games, track, langdistance og meget mere) og min opgave er at hjælpe dyret. Jeg kan kun hjælpe et dyr, hvis der er en indgang ind til dets menneske eller rytter, og dermed møde dem lige dér hvor de er i deres udviklingsproces.

Et arbejde, hvor når man taler om ”telepati” så tænker mange på ”Ditte Young”, uanset at det ikke var mig, som var telepatøren, eller har uddannet vedkommende, fordi det har bredt sig så meget i landet. 

Forrige år blev jeg debatteret, fordi at jeg var inviteret ind i en kirke og holde et foredrag. En fantastisk aften, hvor alle var rørte og glade og som mundede ud i, at præsten for den pågældende kirke blev midlertidig afsat og tilmed var under overvågning i et år efter mit besøg, da hele mediestormen stilnede af.

Vi skriver 2019 og stormer mod 2020. Jeg må være ærlig og sige, at jeg er rystet over at gamle, rigide systemer kan blive så ramt i en angst for at miste deres job, at der går anarki i den fordi der ingen styring er på alternative behandlere, at kunderne vælger den alternative vej over den akademiske og der ellers dertil kunne ligge i den angstfølelse. Vi er mange der kæmper for en meget høj faglighed indenfor den alternative verden. Men ingen kan styre alle og det skal man heller ikke. Hvis en behandler ikke er dygtig nok, spredes det rygte hurtigere, end hvis personen er god!

Jeg har et ønske om, at en dag bliver det tilladt for jer som dyreejere at i ejer den følelse, at i rent faktisk vil spørge jeres dyr, når i vil vide noget – fordi i kan! OG samtidig læne jer ind i den akademiske og evidens baserede viden når jeres dyr fejler noget.

Sammen kan vi løfte i flok og udvide horisonterne.

Jeg er ikke bange for jer dyrlæger. Hvorfor i alverden bliver i ved med at være bange for én som mig, når i ikke engang vil vide hvad jeg laver?

Det eneste jeg ved er, at jer dyreejere har enerådig ret til at bestemme hvad der sker med jeres dyr, hvem der behandler jeres dyr, hvad der giver mening for dig og dit dyr.
I har ingen idé om hvor meget i er med til at ændre de gamle systemer ved netop at ty til alternative midler OG benytte jer af de evidensbaserede. Og når i tør sige højt, at i benytter jer af begge verdener, så er i OGSÅ med til at rykke ved overbevisningerne nu og ude i fremtiden. 

Kærligst
Ditte Young

© Alle rettigheder forbeholdt Ditte Young 
Webdesign af Camille Viktoria