Boy profil

Tanker fra en “Mester”

af Ditte Young · 9. august 2019

Jeg møder dem sjældent. Men i dag kommunikerede jeg med nogle heste fra Sverige. Èn af dem var den, som jeg kalder for “Mesteren”.
Her er et kort uddrag fra den billedtelepati, som hans ejer fik fra mig. Deri kan du se, hvordan en Mester adskiller sig fra de andre hestepersonlighedsprofiler som jeg har lavet:

Hej Boy, siger jeg og smiler til ham. Vil du tale med mig? Spørger jeg ham om.

”Ja selvfølgelig vil jeg det” siger han og jeg mærker sådan en rolig og venlig sjæl.

Kan du fortælle mig lidt om dig selv? Spørger jeg ham om og hentyder til hans personlighedsprofil.

Han tager sig nøje tid til at mærke efter. Han er eftertænksom. Han vælger:
”Sensitiv, Legebarnet, Prinsen og Kongen”.

Jeg har aldrig mødt en hest før, som vælger alle 4 og er total forundret og overrasket.

Det betyder, at han er ”Den hele hest” hvis han er i balance. Så jeg er total begejstret lige nu.

Hvordan er du hver af de fire personligheder? Spørger jeg ham om.
”Jeg er Sensitiv, fordi jeg føler alting omkring mig, men jeg hviler i mig selv. Så jeg er Sensitiv i balance” siger han og smiler.

Hvordan? Spørger jeg ham om. ”Jeg står og mærker mig selv. Jeg står og mærker vibrationen i jorden. Jeg står og sanser og dufter. Jeg står og mærker ind i dig og du i mig. Jeg står og mærker vinden blæse. Jeg er.” siger han.

Jeg får helt tårer i øjnene…

”Jeg er Legebarnet fordi jeg godt kan lide at lege og lide den energi hvor vi bare kan løbe lidt stærkt. På mine gamle dage kan jeg ikke løbe så langt mere, men jeg bliver så glad når jeg løber” siger han. ”Og sådan har jeg altid været. Sådan en hvor fart bare var sjovt” siger han og griner.

”Jeg er Prinsen fordi jeg ved, at jeg er flot. Jeg ved, at andre synes at jeg er lækker, men jeg er det ikke på en arrogant eller ophøjet måde” siger han og smiler igen.

”Jeg er Kongen fordi jeg hviler i mig selv og jeg hviler i hvad der sker omkring mig og rundt om mig både med mennesker og også heste. Selvom jeg ikke blander mig, så har jeg altid et øje for hvad der egentlig foregår. Alt det som bliver sagt og som ikke bliver sagt. Jeg rummer bare og sender kærlighed” siger han.

Men samtidig er du jo ikke sådan en ”healer hest” jeg mærker, at du hviler så meget i dig selv, siger jeg. Vil du betegne dig egentlig som ”Mesteren” i stedet for? Spørger jeg ham om.

”Ja det kan du jo godt kalde mig. Fordi jeg er hel, jeg føler mig hel. Jeg lader mig ikke stresse over så mange ting mere. Det er jeg blevet gammel og klog til” griner han.

”Men jeg hviler i mig, men jeg forventer ikke, at du hviler i dig. Det er forskellen på det du har mærket hos andre Mestre” siger han og smiler. ”Jeg rummer bare at du har det som du har det, uden at jeg behøver at fikse det eller gøre noget ved det” siger han.

”Jeg sender dig kærlighed i hvad end i andre står i, men jeg påvirkes ikke af det på den måde. Hvis jeg var en Sensitiv hest i ubalance, så ville jeg selv tappe ind i jeres nervesystem og blive urolig, eller bekymret eller stresset eller hvad i nu kan føle rent energetisk” siger han.

Og jeg er bare helt mundlam lige nu…Jeg fatter det ikke. At stå overfor ren næstekærlighed næsten…Det er sådan det føles. Og jeg forstår i sandhed, hvorfor at han er din stjerne. Han har også lige fået en kæmpe stjerne hos mig”.

Tack så mycket till Tina Holst och din Master Boy för att du delade lite av din berättelse <3

Ditte Young

 

© Alle rettigheder forbeholdt Ditte Young 
Webdesign af Camille Viktoria