© Alle rettigheder forbeholdt Ditte Young | Webdesign
af Ditte Young
Opdateret 3. oktober 2023
Debatten kører på højtryk om vores ridesport i Danmark, om korruption, inhabilitet i forbundene, når man er i familie, om tvister i advokatbranchen, når man ikke både kan sidde i bestyrelsen hos Hestens Værn og forsvare Helgstrand Dressage på én og samme tid.
Den samme mand, der udtaler:
”At hestene skal tæmmes, for at de kan forstå, at de skal stå og ikke bare pløje folk ned. En politihund får også at vide, at hertil og ikke længere. Du er nødt til at sætte grænser hele tiden. Det er ligesom en hund, der bider en gang imellem. Man skal sætte hestene på plads, ellers er de farlige, store dyr”.
Det er også den samme mand, der udtaler, at heste på 700 kilo i en stævneboks er farlige, efter at have fået Traumeel mod kolik og derefter rider ind og vinder bronze på en syg hest.
Den samme mand, som er mangemilliardær, og som får en bøde på 5.000 kr. og får frataget sin medalje – som om det skulle gøre av nogen som helst steder på ham.
Mens verden peger blikket mod Danmark og et noget blakket image efterhånden med Andreas Helgstrand i front, tør flere og flere åbne munden og italesætte, at de har fået nok og tager afstand fra hans hårdhændede og iskolde metoder til hans heste. Og samtidig deler dette også vandene i hestesporten.
De er nemlig bange for, hvad det vil betyde for vores sport på den lange bane, fordi dette selvfølgelig får konsekvenser, når dyrevelfærd er på dagsordenen og er kommet for at blive!
Der er også de mange hesteavlere, der ved, at de får flest penge ud af deres heste ved at sende dem til Helgstrand Dressage, så de tør heller ikke sige noget, fordi deres primære fokus er indtjening.
Der er også de mange ryttere, der ikke tror, at de kan klare sig i sporten uden de bedste heste, så de vender den anden kind til i håbet om at opnå egne vinderdrømme, i stedet for at gå op i, hvordan hestene er blevet tilredet, og om de har det godt fysisk og psykisk.
Flere og flere ryttere ved også i dag, at hestens nervesystem fungerer på den måde, at hvis den er blevet trænet under pres, så betaler andre prisen for det i meget lang tid, når hesten skifter hænder.
En hest holder ikke op med at være bange for genstande, samvær, træningsmetoder og meget mere, når den først har lært, at dette ikke er særlig rart.
Derfor er der også utrolig mange heste, der er håndsky, er bange for lyde, pisken, sporer, monitorer eller har modstand på at blive longeret etc.
Og det er IKKE fordi det er deres natur at være bange for de ting. Det er fordi de har lært, at det ER NOGET man bør være bange for.
Corona epidemien gjorde os alle sammen en tjeneste. Vi lærte nemlig at være mere alene og sammen med dem, som vi elsker allermest, fordi vi skulle begrænse os.
Det betyder også, at mange ryttere bare nød tiden og samværet med deres heste, uden de havde for øje at skulle deltage i en eneste konkurrence.
De fandt nemlig ud af, at tiden sammen med deres hest er mere værd end noget andet i hele verden.
De ryttere, der er flest af her i landet, er nemlig dem som bare ønsker at hygge sig, ride skovture, nørde lidt i træningen med dem og ikke nødvendigvis har de helt store ambitioner.
Det er de ryttere, som FORBINDER sig med deres heste, og som også ser dem som en ligeværdig kammerat, som forstår hvad der bliver sagt, følt og tænkt.
Mange af de mennesker ved også, at telepati eksisterer, fordi de har set mere end én gang, at den nonverbale kommunikation hele tiden finder sted, om end de ikke kan bevise den over for nogen.
Jeg ser flere og flere hesteglade ejere lege med deres heste, dyrker friheden både fysisk i træningen, men også i omgivelserne de rider rundt i.
Jeg ser flere ryttere, som begynder at få øjnene op for den forbindelse, der sker mellem dem, og at de påvirker hinanden på det mentale plan såvel som på det fysiske, hvorfor de samme helbredsproblemer også ofte opstår imellem dem.
Det er næsten en selvfølgelighed, at når størstedelen af landets hesteglade mennesker går mere op i at forbinde sig med deres heste, så bliver modstanden til at se heste der pisker med halen, går rundt med painface, eller skummer helt vildt og slår fra – også desto større.
Vi er mange der har vidst i flere år, at dette måtte komme en dag.
At verden ville ændre syn på hestesporten og dermed tvinge den til at ændre sig.
𝓚æ𝓻𝓵𝓲𝓰𝓼𝓽
𝓓𝓲𝓽𝓽𝓮 𝓨𝓸𝓾𝓷𝓰
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag gratis adgang til minikurset “Dyrs personlighedsprofiler og adfærdsproblemer”