Er brugen af udstyr ved at udkonkurrere vores ridefærdigheder – samt etik?

Jeg så et portræt af en professionel dansk rytter, stå med sin smukke hest på et socialt medie. Først tænkte jeg “smuk ekvipage” og var ved at scrolle videre. 

Men. Så faldt mit blik på trensen. Eller rettere: Næsebåndet. Det var stramt. Meget stramt.

Oplever du udfordringer med din hest i træningen?

Så tag et kig på mine onliner kurser lige her!

Jeg kunne se hvordan det over næseryggen pressede sig ned i huden, der hvor det blev samlet nedenunder, var der tydelige sammenpressede folder i huden…fordi de tvang huden til at presse sig sammen. 

Dét giver et EKSTREMT pres i hele hovedet, i tænderne, kæberne og heraf også nakken.

Det kan flytte sig videre ud i skuldrene, og her bliver det rigtigt “sjovt”: Fra skuldrene kan det gå ud i ryggen og når hesten så er blevet tilpas låst her, kan det rykke sig videre ned i lænden, og så har vi en hest der ikke længere er ridedygtig, eller siger fra.

Tænderne er sjældent presset sammen hos hestene. Faktisk, har de et behov for at holde dem adskilt for helt at undgå spændinger. 

Hertil udvides blodkarrene i ansigtet under træning, der gør at de har brug for ekstra rum i trensen. 

Vidste du, at der skal være to-tre fingre på HØJKANT oppe på næseryggen, under næseremmen når den er spændt? 

Flere dyrlæger er begyndt at oplyse samt skabe fokus på dette ligesom der efterhånden også findes flere artikler omkring emnet.

“Men så er den jo mega løs trensen!”

Nej. Når din hest kommer i arbejde, så vil den have behov for større rum i munden, omkring kæberne, da musklerne arbejder og den vil enten spænde op eller slappe af. Dette kræver ALT sammen, at du som dens ejer løsner trensen, og glemmer den ældgamle dinosaur regel om, at der skal kunne være to fingre på langs UNDER hovedet, når remmen er spændt.

Nogle ryttere har efter min mening gennem tiden, tilføjet mere udstyr. Nogle har tillært dem selv at bruge mere pres. Været mindre lyttende og mere insisterende. Nogle har tyet til short-cut løsninger i stedet for at kigge på egne færdigheder. At skrue op, frem for at skrue ned.

Her er det primære problem: At vi har en række forbund, der ikke følger med tiden, hvad angår viden om hestene. 

Er dette en alternativ tilgang? Nej. Det er videnskabeligt.

Hvis sporten skal styrkes og overleve, kræver det efter min mening et løft. 

En rænæssance. 

En re-branding. 

En moderne tilgang.

Organisationerne bør være FIRST MOVERS på viden omkring heste og deres trivsel i sporten.

Tænk dig, hvis de var opinionslederen, der kunne udvide vores allesammens horisont og bane vejen for etik og velfærd, så du og jeg, ikke stod her og tænkte “What the fuck is going on?”.

Sporten bliver udskældt en del lige nu på tværs af medier og kanaler. 

Jeg ved, at RIGTIG mange af jer ryttere drømmer om nye tider.

Så længe du og jeg belyser dette emne, så er vi med til at gøre en forskel. Om end den kan føles minutiøs lige nu, så vil hver en ring, være med til skabe endnu flere ringe i vandet for vores nu og for vores fremtid.

𝓛𝔂𝓼 𝓸𝓰 𝓴æ𝓻𝓵𝓲𝓰𝓱𝓮𝓭

𝓓𝓲𝓽𝓽𝓮 𝓨𝓸𝓾𝓷𝓰