Fra ensomhed til verdenssucces! 🌍

Og hvorfor jeg nægter at tie stille om telepati 🥊

af Ditte Young 
Opdateret 16. marts 2026

Der var en tid i mit liv, hvor jeg aldrig nogensinde havde følt mig så alene i hele verden, som lige netop der.

Ikke fordi jeg manglede mennesker omkring mig. Men fordi jeg manglede nysgerrighed.

Hvis bare folk havde sagt: “Jeg ved ikke, hvad telepati er – vil du fortælle mig om det?”

I stedet sagde de: “Jeg tror ikke på telepati. Og jeg tror ikke på dig.”

Den sætning har jeg hørt flere gange, end jeg kan tælle.

Og når man arbejder som dyretelepatør, terapeut og clairvoyant, så bliver man hurtigt vant til at stå på det, jeg kalder øretævernes holdeplads. Skepsis, kritik og rullende øjne.

Men sandheden er: Min rejse stoppede ikke der. Tværtimod!

En verden der begynder at åbne sig

Noget smukt er sket de seneste mange år. Flere og flere mennesker begynder at interessere sig for:

🧠 Telepati
🧠 Kommunikation med dyr
🧠 Intuition
🧠 Kontakt til følelser
🧠 Børn uden talesprog

Og jeg tror ikke, det er tilfældigt.

Vi lever i en verden, hvor tempoet er ekstremt højt.
Stress er blevet en folkesygdom.

Derfor begynder mennesker at søge indad via mindfulness, selvindsigt og at få kontakt til deres egne følelser.

Når man først åbner den dør, opdager man ofte noget vigtigt:

Der er meget mere mellem himmel og jord, end vi tidligere har fået at vide.

Kampen, jeg aldrig havde valgt, men måtte tage

Min egen rejse tog en helt ny drejning, da jeg blev mor til min søn Philip.

Philip er både autistisk og hjerneskadet.

Pludselig stod jeg i en kamp, jeg aldrig havde forestillet mig.

🥊 Kampen mod systemet
🥊 Kampen mod skeptikere
🥊 Kampen mod mennesker, der konstant forklarede mig, hvad der ikke kunne lade sig gøre.

Der var mange dage, hvor jeg tænkte: “Jeg orker simpelthen ikke mere.”

Men når man er mor, stopper man ikke. Man kæmper videre.

I dag har jeg en glad dreng, som trives, fordi vi har skabt rammer, der passer til ham. Fordi hans omsorgspersoner forstår hans behov frem for deres egne.

Og den rejse lærte mig noget vigtigt:

Når vi virkelig lytter, begynder vi at forstå.

“Spirituelle evner”? Jeg kalder det intuition på luksusniveau

I dag har jeg succes med det, jeg laver.

Nogle kalder mine evner spirituelle. Jeg har altid kaldt dem noget andet:

En luksusudgave af intuition ⭐

Intuition er noget, alle mennesker har.
Men de fleste har aldrig lært at bruge den.

På min vej har jeg stadig følt mig alene indimellem. Det gør man, når man går forrest. Når man baner vejen.

Der er mange, der klapper fra sidelinjen. Men selve kampen – den må man ofte tage selv.

Når skeptikere stadig findes

Det er stadig virkelig anstrengende at høre: “Jeg tror ikke på dig.”

Ikke fordi jeg har brug for, at alle tror på mig. Men fordi det ville være så meget mere ærligt og sympatisk at sige: “Jeg ved ikke noget om det endnu.”

I dag ser jeg udviklingen ude i verden, og jeg kan ikke lade være med at smile.

Forskningen i USA er begyndt at interessere sig for netop de områder, jeg har arbejdet med i mange år. Særligt pga. den populære podcast The Telepathy Tapes, som jeg jo er en del af.

Så selvom nogle mennesker endnu ikke har åbnet øjnene, sker der en kæmpe bevægelse globalt.

Og den stopper ikke.

Til dig, der føler dig alene

Hvis du læser dette og føler dig alene, vil jeg sige én ting til dig: Du er ikke forkert.

Til dig, der føler, at dit dyr har en indre stemme.
Til dig, der har et barn, som mistrives, og hvor systemet ikke hjælper.
Til dig, der er sensitiv og intuitiv i en verden, der ikke altid forstår følelser.

Hæng i ❤️

Måske er det faktisk dig, der har fat i den lange ende.

Vil du lære mere?

Gennem årene har jeg brugt utrolig meget tid på at samle min viden og mine erfaringer.

Jeg ved, hvordan det føles at stå alene med sine oplevelser.
Derfor har jeg gjort mit bedste for at gøre denne viden tilgængelig for andre.

Du kan lære mere gennem mine:

Online kurser
Uddannelser
Bøger

Her deler jeg konkret, hvordan du kan:

❤️ Styrke din intuition
❤️ Lære telepatisk kommunikation med dyr
❤️ Forstå sensitivitet og energi
❤️ Arbejde med kontakt og forståelse, også uden ord

👉 Du kan se mine kurser her

Måske er dette starten på din egen rejse.

Rigtig god fornøjelse

𝒦æ𝓇𝓁𝒾ℊ𝓈𝓉
𝒟𝒾𝓉𝓉ℯ 𝒴ℴ𝓊𝓃ℊ

Lær at forstå dit dyr

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag gratis adgang til minikurset “Dyrs personlighedsprofiler og adfærdsproblemer”