Gaslighting og ridesporten
af Ditte Young
Opdateret 30. april 2024
Nu har jeg også læst artiklen i Eurodressage af Rick Helmink, som beskriver, at dressurfolket ikke vil have forandringer i sporten.
𝐎𝐠 𝐝𝐞𝐭 𝐞𝐫 𝐣𝐞𝐠 𝐬𝐢𝐦𝐩𝐞𝐥𝐭𝐡𝐞𝐧 𝐮𝐞𝐧𝐢𝐠 𝐦𝐞𝐝 𝐡𝐚𝐦 𝐢.
Fordi selvfølgelig er der mange mennesker, som ønsker forandringer, men hold nu k….!, hvor er det bureaukratisk, siden det skal tage så lang tid.
Det vil sige, at kommandovejen må være lang og tung.
Når ingen gør noget anderledes, så SKER der heller ikke noget anderledes!
Hvem der egentlig udstikker ALLE reglementerne for, hvad dommerne må bedømme rytterne for, er jeg faktisk i tvivl om efterhånden. Jeg troede, at det var FEI, men jeg synes efterhånden, at det er blevet sådan en joke, at ingen tager et overordnet ansvar, så jeg næsten ikke kan tro, at det er dem, der kan stå alene.
Hele ansvaret må unægtelig ligge HOS DEM, der udstikker reglerne til alle andre. Der ”må findes en storebror” et sted, som vil tilgodese hestenes velfærd mentalt og fysisk over økonomien.
𝑫𝒆𝒕 𝒃𝒆𝒅𝒆𝒓 𝒋𝒆𝒈 𝒕𝒊𝒍, 𝒐𝒈 𝒋𝒆𝒈 𝒗𝒆𝒏𝒕𝒆𝒓 𝒔𝒕𝒂𝒅𝒊𝒈 𝒊 𝒔𝒑æ𝒏𝒅𝒊𝒏𝒈.
Det kan godt være, at der bliver debatteret nye klasser, harmonisk ridning, intet udstyr og bedømmelser på opvarmningsbanen, som i bund og grund er alle tiders gode idéer på papiret.
Det er de, fordi konkurrencen for de fleste hestes vedkommende starter i det sekund, de bliver kørt væk hjemmefra. Men mange heste reagerer også på opvarmningsbanen, fordi de ankommer stressede, ikke kender de nye omgivelser, og også fordi der er andre ekvipager, der rider rundt iblandt dem.
Det betyder også, at hvis man virkelig skal give en fair bedømmelse her, så kræver det også, at de tager et emne som miljøtræning med, inden de giver point.
Det er klart, at de ryttere der IKKE kan finde ud af at opføre sig ordentligt overfor deres heste, vil blive grebet der.
I en hel del år har jeg set og mærket, at de heste som har ondt, får mavesår, bliver halte og meget mere alle er sportsheste og har ryttere på.
Deres ryttere gør det så god, som de overhovedet kan.
𝐌𝐞𝐧 𝐣𝐞𝐠 𝐭𝐫𝐨𝐫 𝐈𝐊𝐊𝐄, 𝐚𝐭 𝐝𝐞𝐫𝐞𝐬 𝐡𝐞𝐬𝐭𝐞 𝐟å𝐫 𝐥𝐚𝐧𝐠 𝐭𝐢𝐝 𝐧𝐨𝐤 𝐭𝐢𝐥 𝐚𝐭 𝐫𝐞𝐬𝐭𝐢𝐭𝐮𝐞𝐫𝐞, 𝐢𝐧𝐝𝐞𝐧 𝐝𝐞 𝐬𝐤𝐚𝐥 𝐩å𝐛𝐞𝐠𝐲𝐧𝐝𝐞 𝐭𝐫æ𝐧𝐢𝐧𝐠𝐞𝐧 𝐢 𝐡𝐯𝐞𝐫𝐝𝐚𝐠𝐞𝐧 𝐢𝐠𝐞𝐧.
Vi kender det jo selv. Ofte er vi først helt nede i gear efter 2-3 ugers sommerferie. Vi har brug for en lang restitutionstid efter vi har præsteret i et helt år på arbejdspladserne. Jeg tror ikke, at en sommerfold én gang om året kan klare det arbejdspres, mange heste bliver udsat for året rundt.
Dét var også et sted at starte. At kigge på hestens løbende stressniveau, og hvad det kræver af den på helt almindeligt hobby rideniveau og derop efter.
Gang på gang underviser jeg ryttere i den påvirkning og indflydelse, de har på hestene.
De nikker anerkendende og kan sagtens genkende de skævheder, energier, dårlige humør, høje ambitioner og meget andet, som de sender videre til deres bedste ven.
𝐌𝐞𝐧 𝐤𝐮𝐧 𝐦𝐞𝐠𝐞𝐭 𝐟å 𝐫𝐲𝐭𝐭𝐞𝐫𝐞 𝐠ø𝐫 𝐧𝐨𝐠𝐞𝐭 𝐯𝐞𝐝 𝐝𝐞𝐭 𝐩å 𝐝𝐞𝐧 𝐥𝐚𝐧𝐠𝐞 𝐛𝐚𝐧𝐞.
Jeg kan give dem et øjebliks aha oplevelse, men så melder hverdagen og træningen sig igen, og de glemmer alt om den ene time med mig i jagten på medaljerne.
Det fortæller mig noget om, at viden, teori og forskningen tåler endnu mere fokus på RYTTERPÅVIRKNINGEN, selvom de ikke mishandler deres heste.
𝐌𝐚𝐧 𝐤𝐚𝐧 𝐝𝐞𝐫𝐟𝐨𝐫 𝐢𝐤𝐤𝐞 𝐤𝐮𝐧 𝐛𝐞𝐝ø𝐦𝐦𝐞 𝐞𝐧 𝐡𝐞𝐬𝐭 𝐨𝐠 𝐫𝐲𝐭𝐭𝐞𝐫𝐬 𝐡𝐚𝐫𝐦𝐨𝐧𝐢𝐬𝐤𝐞 𝐟𝐨𝐫𝐡𝐨𝐥𝐝 𝐩å 𝐨𝐩𝐯𝐚𝐫𝐦𝐧𝐢𝐧𝐠𝐬𝐛𝐚𝐧𝐞𝐧 𝐨𝐠 𝐭𝐢𝐥 𝐤𝐨𝐧𝐤𝐮𝐫𝐫𝐞𝐧𝐜𝐞𝐧.
Man bør også kigge på alle de mange måneders træning, hvor rytteren har presset hesten op til konkurrencedagen, selvom de ikke føler, at de har gjort det. Det kræver tid og det kræver ressourcer, som ikke eksisterer pt.
Så indtil den dersens ”storebror” gider at melde sig på banen og udstikke nogle seriøse retningslinjer, som sikrer hestevelfærden – og det skulle gerne have været i forgårs – så er der kun ét sted at kigge hen lige nu.
Og det er INDAD.
Jeg er nemlig overbevist om, at mange ryttere med deres store hjerte for deres sportsatleter og bedste firbenede venner ved, når de går over stregen og afreagerer eller vil rette deres heste ind eller ej.
Jeg tror også på, at vi som mennesker kan øge eget fokus på, om vi løber efter den næste kvalifikationsrunde derude, hvor hesten skal være KLAR! Og vi kan også mærke skuffelserne melde sig, når hestene ikke når det.
Tabte og bristede drømme og sorgen over de mål, vi havde, der ikke kunne nås til den tid vi ønskede, den skulle nås til. Hestene ved ikke disse ting.
De forstår ikke, hvorfor de skal kvalificere sig. De forstår ikke, hvorfor de skal vinde en medalje.
De forstår den ros, anerkendelse og kærlighed, de mærker fra deres ryttere, når de har gjort det så godt, som de overhovedet kunne.
𝐇𝐞𝐬𝐭𝐞𝐧𝐞 ø𝐧𝐬𝐤𝐞𝐫 𝐢𝐤𝐤𝐞 𝐟𝐨𝐫𝐚𝐧𝐝𝐫𝐢𝐧𝐠𝐞𝐧. 𝐃𝐞 ø𝐧𝐬𝐤𝐞𝐫 𝐚𝐭 𝐭𝐢𝐥𝐟𝐫𝐞𝐝𝐬𝐬𝐭𝐢𝐥𝐥𝐞 𝐝𝐞𝐫𝐞𝐬 𝐦𝐞𝐧𝐧𝐞𝐬𝐤𝐞𝐫.
Så måske er det på tide, at vi mennesker gør, hvad der skal til for at opnå den forandring på deres vegne… Hvis vi vel at mærke har tid til det inden næste runde kvalifikation.
𝓚æ𝓻𝓵𝓲𝓰𝓼𝓽
𝓓𝓲𝓽𝓽𝓮 𝓨𝓸𝓾𝓷𝓰
Online kurser om heste af Ditte Young
Jeg har lavet en række online kurser, hvor du får hjælp til nogle af de mest udbredte adfærdsproblemer, jeg møder. Du finder også online kurser, hvor du lærer at telepatere med dit dyr for bl.a. at opdage, om det har ondt, om det har chok og traumer – og ikke mindst, hvad du kan gøre for at hjælpe dyret.
