Hvorfor er vi så dårlige til at bede om hjælp?
Forleden kommunikerede jeg med den smukkeste og sødeste hoppe.
Hendes ejer er i et telepatisk coaching forløb hos mig, så jeg hjælper dem fast en gang om måneden med at opnå et endnu dybere bånd og forståelse for hinanden.
Ejeren ville gerne vide, hvorfor hoppen er lidt ængstelig. Det var svært for hende at se et mønster i det, da det ikke altid var de samme steder på matriklen, eller ved fx. høje lyde etc, som man normalt oplever.
Hoppen viste mig, at der var 3 forskellige forklaringer på hendes ængstelighed.
Jeg befinder på mig på Sjælland og hesten og ejeren befinder sig i Jylland.
Jeg har ikke set det sted, hvor de er opstaldet.
🐴 Hoppen viste mig, at når hun blev trukket ud af staldgangen og gik til højre ned mod en sti, lå der i gamle dage en svinefarm og lige præcis dér til højre lå en mødding, hvor man havde kastet syge dyr på den og havde brændt dem. Hoppen reagerede på de skrig der kom fra syge grise og den energi der var bundet op på det område.
🐴 Når hun blev trukket ud af staldgangen og gik til venstre, viste hun mig, at
der var et mere åbent landskab. Her stod en gammel bondemand (svinefarmens ejer) og jagede hestene væk og råbte af dem, fordi der i gamle dage lå marker der, som hestene nu bare vadede ind over, når de skulle ud på tur.
🐴 Når rytteren prøvede at stoppe hende, eller samle hende, var det svært for hoppen, fordi hun har haft utrolig mange smerter i bagparten og hendes nervesystem husker de smerter og derfor vægrer hun sig.
Ejeren kunne genkende alle tre ting og måbede og var rørt.
Jeg rensede stedet, til trods for, at jeg ikke fysisk befinder mig det samme sted og hoppen spurgte mig: “SKAL JEG HJÆLPE DIG DITTE”?
Det tog fusen på mig, fordi af alle de mange gange jeg har været ude at rense stalde eller huse, er der aldrig nogen som helst dyr, som har tilbudt mig at hjælpe til.
Hoppen spurgte mig, hvordan hun kunne hjælpe?
Jeg kunne ikke svare, fordi jeg var så målløs til at starte med og rørt.
Så sagde hoppen selv: “Jeg stiller mig bag ved dig og er dit batteri. Så sender jeg en masse energi afsted til dig, så du har flere kræfter til at rense energierne og ikke skal bruge af din egen energi.
Husk på, at jeg er et større dyr end du er, så jeg har også mange flere
kræfter og meget mere energi end du har”.
Og dér gik det op for mig! Hold nu op, hvor kan det være nemt for dig og for mig, hvis vi husker at række ud og bede om hjælp.
Jeg beder meget sjældent om hjælp og pludselig slog det mig, at dem der er omkring du og jeg vil selvfølgelig altid hjælpe så godt som de kan.
Du kan spørge dem du er tryg ved og jeg ved nu, at du i hvert fald kan spørge dit dyr. Du kan også spørge universet og dine åndelige vejledere.
Det er trods alt det som de er der for.
Hvis du er interesseret i at lære mere om hvordan du og dit dyr påvirker hinanden rent energetisk er du velkommen til at se et kursus her
𝓛𝔂𝓼 𝓸𝓰 𝓴æ𝓻𝓵𝓲𝓰𝓱𝓮𝓭
𝓓𝓲𝓽𝓽𝓮 𝓨𝓸𝓾𝓷𝓰
Jeg læste helt tilfældigt, at Ditte Young havde lavet kurset “Hjælp! Jeg har rideangst”.
Min mand sagde: “Gør det skat. Du har intet at miste”
Jeg købte kurset. Da jeg lavede meditation øvelsen kom jeg til at græde, ikke pga. frygten, men forløsningen af, at jeg nu kom til at føle det og fik overspolet det grimme minde om, hvordan det skulle have været.
Jeg følte pludselig ro i mig selv. Jeg har rigtig mange minder i mig stadig, men jeg sagde til mig selv idag, at NU gør vi det. Jeg sagde til Prins, at jeg er i gang med at arbejde med mig selv, og jeg nu har fået nogle konkrete øvelser af Ditte.
Så red vi i skoven i 5 minutter alene og hjem igen! Han blev simpelthen så glad.
Det er en kæmpe sejr for os begge, jeg tør nu tro på, at vi kan komme over det sammen nu.
Jeg var meget spændt på, om vi kunne, og om jeg kunne bevare roen. Det kunne jeg! Selv efter staldhunden rendte ud foran os, brugte jeg vejtrækningøvelserne fra Dittes kursus og fik ro på. Jeg fik slet ikke den følelse som tidligere, at jeg ikke kunne være i det .
Jeg kan virkelig anbefale kurset “Hjælp jeg har rideangst”.
Kærligst,
Anita
