Jeg er så privilegeret at møde rigtig mange dyr og deres ejere hele tiden.

Og jeg er så glad for at mærke, at ejerne i højere og højere grad ønsker at tage et ansvar selv for hvordan deres dyr har det. Altså reflekterer de også over deres medansvar til at deres dyr har en bestemt adfærd eller om den trives.

Jeg har altid sagt og mener stadig, at I skal kigge på jeres elskede dyr ligesom børn og håndteringen af dem. Og ja det er også et synspunkt, som lægger op til debat, da håndteringen af dem nærmer sig opdragelse, som alle har en mening om.

Mine erfaringer er, at hvis dit dyr trives, gør du som ejer følgende:

–       Er nærværende sammen med den (Du er altså altid mentalt til stede)

–       Elsker den for hvem den er og LIGE som den er. Altså ønsker du ikke at lave dens grundkerne eller grundpersonlighed om. Du kan altså ikke få et fjollet legebarn af en bullerbasse, som elsker at springe til – at elske dressur, eller omvendt

–       Husker dig selv på, at dit dyr ikke har en ond knogle i kroppen, men viser dig hvis der er noget den protesterer imod af forskellige årsager

–       Frihed

–       Udviser lederskab på en god måde og dermed giver den rammer og struktur hver dag

–       Udviser kærlighed, som gør, at du som person må give slip inden i for følelser

–       Daglig stimuli (fysisk og psykisk)

–       Erkender at din hests mangler kan skyldes egne mangler (fx manglende lederevner, kondition, erfaringer eller signaler)

–       Prioriterer og har fokus på, at det der motiverer din hest, skal den også have for at yde for dig og opfylde dine behov

Kan du sætte flueben på samtlige punkter?