af Ditte Young · 11. september 2014
Jeg har tænkt over en ting, som jeg også altid fortæller om, når jeg holder foredrag i kommunikation med dyr.
Hvor intelligent dit dyr egentlig er?
Og her tænker jeg, at din fx. hest er umiddelbar, taknemmelig og kærlig fordi den rent faktisk ikke kræver særlig meget af dig.
I min verden er det et tegn på intelligens, fordi det er rent og fordi din hest ikke gider eller evner at bruge energi på at
manipulere, lyve eller omgå sandheden, men står inde for hvad den er og hvad den indeholder.
– Din hest går med dig på ryggen til trods for, at den har en skade og kan være halt.
– Din hest går frem til trods for, at den kan have en saddel der trykker den og laver et sår på ryggen af den, som du først opdager 14 dage senere.
– Din hest performer for dig til et stævne, til trods for, at du ved, at den har været nervøs eller stresset op til stævnestart.
– Din hest går frem med dig og hygger i skoven, til trods for at du har travlt med at kigge på din iphone
– Din hest kigger på dig og bevarer roen, når du har svært ved at tackle en situation og står og råber af den eller tramper i gulvet af raseri
– Din hest lyver ikke for dig, for det kan den ikke.
– Din hest forsøger at arbejde så godt den kan for dig, til trods for at du ikke altid er lige opmærksom på hvordan du sidder i sadlen
– Din hest trøster dig, når du er ked af det ved at lægger hovedet ind til din skulder eller skubbe dig frem, for at vise dig at du skal kæmpe videre med hvad end du står med rent privat.
– Din hest fortsætter med at performe for dig, selvom du ved, at du burde få den undersøgt af en dyrlæge
– Din hest viser dig, at der er noget galt ved at protestere. Oftest ser du først der er noget galt, når den har en rigtig uhensigtsmæssig adfærd.
Når det så er sagt, så VED jeg godt, at du elsker din hest overalt på jorden.
Så vil du ikke gå ud og give den et kys på mulen og en krammer og så tænke lidt over, om du yder det samme for din hest,
som den egentlig yder for dig?
I ren kærlighed
Ditte Young
© Alle rettigheder forbeholdt Ditte Young | Webdesign
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag gratis adgang til minikurset “Dyrs personlighedsprofiler og adfærdsproblemer”