Ditte Young | Forfatter | Dyretelepatør | Clairvoyant | Equicoach | Underviser på Dyretelepatør Uddannelsen

Hvad er en hundehvisker?

Ordet hundehvisker er et nyere ord, som mange hundeejere har taget til sig. Det kommer fra ordet hestehvisker, som er blevet brugt i håndteringen af heste.

I de mange år, hvor jeg har beskæftiget mig med at hjælpe hunde og hundeejere, har jeg set en stor forandring i tilgangen til hunde. 

Der var engang, hvor hundens ejer var en autoritær leder, som skulle hjælpe hunden med at ”rette ind” eller løse en given opgave.

Som årene er gået, har mange med hund opdaget, at hunden ER din bedste ven. Ord som leder og vigtigheden i at være en lederrolle er blevet udskiftet med ord som hundeforældre i stedet for – gudskelov.

De fleste hundeejere fortolker i dag, at en hundehvisker er en hundeadfærdsterapeut.

Derfor opsøger de fleste hundeejere en hundehvisker, når de oplever, at deres hund har et adfærdsproblem, eller pludselig ændrer adfærd, og de ønsker at forstå den bagvedliggende årsag.

I min optik er en hundehvisker en person, som kan høre, hvad hunden ”siger”.

Det kan en dyretelepatør eller en adfærdsterapeut, som har flair inden for feltet at sanse al energi og følelser omkring hunden.

Hundens signaler og kommunikationsformer

Hunden har mange måder at signalere og kommunikere på. Den gør det ved:

– Kropssprog
– Verbal kommunikation
– Duftsprog
– Taktil kommunikation
– Telepatisk kommunikation

Det har jeg bl.a. skrevet en bog om, som hedder ”Læg din pote i min”, som du finder her

Er der tale om telepatisk kommunikation eller læsning af hundens kropssprog som hundehvisker?

Jeg er sikker på, at en adfærdsterapeut også kigger på hundens kropssprog, men det kan ifølge mig ikke stå alene med så mange forskellige kommunikationsformer, som hunden har.

Selve årsagen til en hunds adfærd finder du altid ved:

– Hvad er hunden avlet til oprindeligt?
– Hundens personlighedsprofil og måder at være i verden på med sind og psyke?
– Hvordan er relationen mellem hund og ejer, og hvor sikker en hundeforælder er vedkommende?

Dermed kommes der ind på partnerskabet med din hund.

– Er hunden sikker på sig selv og dens krop. Og det betyder også, at hvis hunden har helbredsproblemer kan dette være en stor forklaring på en ændret adfærd.

Samtlige ovenstående punkter kan blive belyst hos en fagligt dygtig dyretelepatør eller hundehvisker.

Hvordan opleves det at være hundehvisker?

For mig findes der ikke nogen bedre følelse i hele verden end at få ro i sindet og være i nuet, hvor jeg er i stand til at modtage og mærke alting omkring mig fra menneskets bedste ven.

Den telepatiske kommunikation opstår ved at tilsidesætte sit ego og sine egne tanker og lade det handle udelukkende om hunden og dens sindstilstand og væren.

Det er vigtigt at vide, at man som dyretelepatør også bliver en autoritet over for hunden, ved at man bliver den ledende sjæl, som stiller spørgsmålene og ikke ”bare” venter på, at hunden selv fortæller noget.

Når der bliver stille og man er forbundet med hunden, kan man begynde at modtage telepati.

At modtage energier telepatisk består af 3 metoder:

– At høre hvad hunden ”siger”, som bliver omdannet til sætninger for dit indre øre.
– At se billeder for dit indre blik, hvor den viser dig, hvad den vil fortælle dig.
– At føle, hvad hunden vil med sine beskeder til dig.

Denne evne er den vigtigste af alle tre metoder. Det kræver, at du kan mærke forskel på, om din hund er glad, bange for noget, eller om den har tidligere dårlige oplevelser med sig, som kommer til udtryk i dens adfærd.

Det er en meditativ tilstand at være i telepatisk kontakt med en hund. Hele verden forsvinder, og du kun kan høre, mærke og føle, hvad hunden du hjælper, har brug for og ønsker at kommunikere.

Det føles som at have en dialog på lige fod med et menneske. De telepatiske energier og informationer bliver nemlig oversat i din hjerne, så du kan omdanne en følelse til ord. På den måde er du med til at give hundene en stemme.

Kan alle blive hundehvisker?

Selvfølgelig kan alle det, hvis de er åbne for at bruge deres sanser og er åbne over for andre kommunikationsformer end det verbale sprog.

På min Dyretelepatør Uddannelse lærer du at kontrollere dine evner, så du går på arbejde, når du telepaterer og du holder fri, når du holder fri.

Mange er bange for, om de pludselig åbner op for andre evner såsom at se afdøde eller spøgelser, hvis de begynder at ”pille” ved deres evner. Derfor er det vigtigt at tage en uddannelse eller et kursus hos en, som har erfaring inden for flere af de alternative felter og dermed kan guide dig intensivt i at lære at styre evnen.

De fleste hundehviskere, jeg har uddannet i Danmark, er også hundeadfærdsterapeuter eller hundetrænere.

De finder god nytte i at kombinere denne evne med træningen.

Andre elever som har taget uddannelsen har været dyrlæger, veterinærsygeplejersker og hunde fysioterapeuter, som kan kombinere telepati med fysisk aktivitet og/eller genoptræningsforløb, samt dele af diagnosticeringer, hvis dyrlægerne fx er i tvivl om hvad hunden fejler.

Hvis du ønsker at forbedre dit samspil med din hund, er du meget velkommen til at kigge på online kurset: ”Læg din pote i min”.

Du er også meget velkommen på min uddannelse som dyretelepatør. Se, læs og hør mere om, hvad uddannelsen indebærer.

Lær at forstå dit dyr

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag med det samme adgang til minikurset “Dyrs personlighedsprofiler og adfærdsproblemer”.